27. jan 2022
Giv dit barn sundere vaner
Vær en god rollemodel for dit barn
I en travl hverdag kan det være svært at vedligeholde den gode kommunikation og de sunde vaner, når tingene skal gå lidt tjept, børnene skal til sport og aftensmaden skal sættes over. Ikke desto mindre har alle forældre et ønske om at stille sig som et godt eksemplar for sine børn, og det gælder både, hvad angår deres forhold til motion, deres forhold til deres medmennesker og ikke mindst deres forhold til næringsrig mad. Som forældre har man et ansvar for at være opmærksom på, at ens børn får den rette næring og generelt lære sunde vaner, der driver dem til selv at tage sunde valg – både fysisk og mentalt. I dette indlæg vil du finde inspiration til, hvordan du skaber sunde vaner for dit barn.
Giv dit barn sunde vaner og skab sjov for hele familien
Motion og givende kost er alfa og omega for at få glade børn, der har gode venner og et energiniveau, der også rækker til at lave de mindre sjove ting. I en tid hvor skærme fylder meget, skoledagene er lange og arbejdsdagene endnu længere, er det endnu vigtigere end før, at I sætter tid af til hinanden, og at I har mad til jeres dag, der giver energi. Her får du tips til en sundere hverdag for hele familien:
- Lad børnene deltage i madlavningen: De dage, hvor der er overskud til det, bør du lade dine børn hjælpe med madlavningen/smøre madpakker. I får både brugt tid sammen, og du lærer dine børn, hvad der skal til for, at der faktisk kommer mad på bordet. Derudover er børn mere villige til at smage på ting, når de selv har deltaget i tilberedningen.
- Aktiv transport i hverdagen: Få tid med dit barn og skab sunde vaner ved at vælge aktiv transport. Tag cyklen sammen til børnehaven/skolen eller gå derhen. Det er samtidig en unik mulighed for at få nogle øjeblikke alene med dit barn og høre dem, hvordan de har det.
- Giv dine børn adgang til de sunde valg: Når der er stress på i hverdagen, og alle har brug for et ekstra skud energi sidst på eftermiddagen, så sørg for at gøre det sunde valg til det åbenlyse. Hav agurker og gulerødder skrællet og klar køleskabet, hav en nøddebar eller en frugtsnack i bilen, så du altid har mulighed for at tilbyde noget nemt og nærende – også til dig selv.
- Arranger en tur i svømmehallen: Hav en ugentlig udflugt med din familie, hvor I laver noget aktivt sammen. Her er svømmehallen en perfekt måde at kombinere både leg og motion og derfor snige en sund vane ind sammen med kvalitetstid børn og forældre imellem.
Hold dine børn og familie sunde og mærk glæden
Skil jer ud i den skræmmende statistik, der fortæller os, at kun en ud af tre 11-15-årige lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at bevæge sig i 60 minutter hver dag. Det vil bringe en helt særlig glæde og kvalitet til jeres liv som familie og give børnene sunde vaner, som de kan bruge i fremtiden.