30. nov 2021

Gode vaner før og under graviditet

Del på:

Sundhed og graviditet

Hvis du er så heldig at stå over for en kommende graviditet, er der garanteret et væld af bekymringer, glæder og udfordringer, der skyller ind over dig i denne tid. Det er en ganske naturlig reaktion, som du bestemt ikke er alene om. Det faktum, at du gror et menneske, og at alt det, du derfor spiser og drikker, deles med dit ufødte barn, kan være grund nok til at gå lidt i selvsving. Men frygt ej – der findes al verden skønne tiltag, mødregrupper og andre steder, hvor du kan gå hen og få råd og vejledning til at vedligeholde en sund graviditet og få råd og vejledning til hverdagen. I dette indlæg har vi også samlet nogle af de mest udbredte råd til en sund graviditet, så du kan få en fornemmelse for din kommende kost- og motionsplan. 

 

Skab gode vaner tidligt

Hvis du planlægger din graviditet, har du mulighed for (og bør) gå tidligt i gang med at skabe de sunde vaner. Et godt forarbejde er med til at forberede en sund graviditet for dig og en sund udvikling for dit barn, og det er derfor en god idé at starte så tidligt som muligt. Det betyder altså ingen rygning, ingen alkohol og gerne et tilskud af folsyre, der er vitaminer, som nedsætter risikoen for, at barnet bliver født med misdannelse af rygmarven. Start allerede med dette, når du går i gang med at prøve.

 

Sådan får du en sund graviditet

Det vigtigste, som du bør huske i dine madvaner under graviditeten, er, at du giver næring til dit barn. Det betyder, at det er vigtigt for både dig og barn, at du spiser tilstrækkeligt af de nærende stoffer gennem en sund og varieret kost. Her kan du finde få en oversigt over nogen af Sundhedsstyrelsens råd til en sund graviditet:

 

  • Spis ikke for to: Det er en gammel skrøne, at man skal spise for to under graviditeten. I virkeligheden skal du kun indtage 100 kalorier mere om dagen i starten af graviditeten og op til 500 ekstra mod slutningen. Sørg for, at du spiser varieret, så du og barn kan nyde af flest mulige og forskellige næringsstoffer.

 

  • Spis sundt og motioner: Vælg fuldkorn, spis mere fisk, vælg magre produkter, mindre sukker og en masse frugt og grøntsager. Dertil er det vigtigt, at du holder kroppen i gang med daglig motion.

 

  • Det store spørgsmål om kaffe og cola: Det er vigtigt, at man begrænser mængden af koffein, som man indtager i løbet af dagen. Drik derfor ikke mere end 2 kopper kaffe om dagen.

 

  • Husk kosttilskud: Både før og under graviditeten er der nogen vitaminer og mineraler, som du skal have flere af. Spørg din læge ind til de specifikke vitaminer og omfanget.

 

Giv kærlighed til din nye krop

I ugerne efter fødsel sker der en masse ting i din krop. Det vigtigste er, at det går over igen. Mind dig selv om, at det er en fase; giv pleje og egenomsorg i tiden efter – sådan bliver du den bedste version af dig selv både for dit barn og for dig.