10. dec 2021
Skab en sund familie
En sund familie er en glad familie
En sund familie er ikke bare økologiske fødevarer i køleskabet og en aktiv hverdag. Det er tid til hinanden, kommunikation i øjenhøjde og kvalitetstid, der giver jer alle de bedste forudsætninger for at være det, som I ønsker: gode forældre, rare venner og kærlige børn. Det kan være svært i en travl hverdag altid at vedligeholde den gode kommunikation og de sunde vaner, hvis det hele kun koncentrerer sig om kost og motion, og derfor er det vigtigt, at I får en helhedsforståelse af, hvad det vil sige at være en sund familie. I dette indlæg kan I lære mere om, hvordan I skaber sunde vaner for at opnå et glædesfuldt og energisk familieliv med kærlighed i centrum.
Her er sunde vaner, I kan drage inspiration fra
Sundhed ser ud på mange måder, og derfor er der naturligvis også et væld af aktiviteter, I som familie kan dyrke i håb om at skabe et sundt familieliv. Her får I et udpluk af sunde vaner, der både koncentrere sig om det fysiske såvel som det mentale element, så I kan få lov at høste frugterne af jeres måde at være sund familie på:
- Lav mad sammen: Hvis I ønsker at inkludere sundere måltider i jeres dagligdag uden helt af afskrække jeres børn, bør I invitere dem til at lave mad med jer. Børn er meget mere tilbøjelige til at smage på nye madvarer, hvis de har været med til at tilberede den. Derudover slår I også to fluer med et smæk, fordi I får lov til at være sammen og spørge til hinandens dag, mens I klarer et praktisk gøremål i fællesskab.
- Følg dine børn i skole/børnehave: En rigtig god måde at inkludere motion og få et skud energi fra morgenstunden, er ved at gå eller cykle med dine børn i skole eller børnehave. Dette er også en god mulighed for at have en daglig samtale med dit barn og blive klogere på, hvordan de har det. Det vil blive en daglig øvelse, som vil træne dit barn i at formulere og sætte ord på deres følelser.
- Planlæg aktive udflugter: En sund familie er også en familie, der sørger for at få rørt sig dagligt. En god idé er at forbinde de aktive øvelser med sjov ved fx at tage i svømmehallen eller lave en sjov konkurrence ud af, hvem der først får ryddet op på deres værelse. Mulighederne er mange.
- Find en fælles hobby: En rig mulighed for at have noget at se frem til som familie udover de store begivenheder som fødselsdage og ferier, er at finde en fælles hobby. Det kan både være noget, som I dyrker i en forening med andre familier, eller som I gør i privaten, så det er nemt og fleksibelt at vælge en eller flere tidspunkter i løbet af ugen.
Dyrk jeres fællesskab
Find tid til at koble af sammen i hverdagen. Det vil gøre al verden til forskel for fællesskabet og sundheden af jeres familie, og det vil knytte et tykkere bånd, der kan bære jer igennem de kommende års strabadser og udfordringer som familie og individer.